Destination Trekantomraadet

Golf i Kolding

Golf i Kolding og Lillebælt området

Kolding Golf Club paa banen
Foto: Kolding Golf Club

I Kolding findes to golfklubber, hvor du kan spille golf i skønne omgivelser af bakker, søer, vandløb mm. Uanset om du er øvet eller nybegynder, finder du her den rette bane til dig. I begge klubber kan du ligeledes leje en buggie, så benene kan blive skånet.

Golfklubber i Kolding

Golf i Kolding Birkemosegolfklub
Foto: BirkemoseGolfklub

Birkemose Golfklub

Besøg en af Danmarks hyggeligste golfbaner. Birkemose Golfklub ligger i et naturskønt område hvor det kuperede terræn giver udfordringer til alle. Nyd den skønne udsigt mens du går på 18 huls banen i de smukke omgivelser. På klubbens 9-hullers pay-and-play bane er alle velkomne. Birkemose Golfklub ligger ca. 6 kilometer nordøst for Kolding – tæt på E45

Søen ved Kolding Golf Club
Foto: Kolding Golf Club

Kolding Golf Club

Når du spiller på Kolding Golf clubs baner spiller du på en af Danmarks ældste og bedste baner. Banerne er altid i topform så du som gæst får den bedste oplevelse hver gang. 
Kom og vær med i de indlagte konkurrencer på banen der kører hele sæsonen igennem. Kolding Golf Club ligger lige ved Kolding Storcenter, nem at komme til fra motorvejen. 

Golfbolde var oprindeligt lavet af træ - De første golfbolde stammer fra det 14. århundrede.