
Recharge
I Moder Naturs favn i The Heart of Jutland
Lad op i naturen i The Heart of Jutland
Kom ud i naturen. Slap af. Bliv fri.
Vi mennesker er skabt til noget andet, end det vi gør mest. I stedet for at sidde skal vi ud i det fri. I stedet for at stresse skal vi ånde dybt ind og puste ud. Vi skal ud at gå. Vi skal have vind i håret. Det gør os godt. Bare to timer om ugen i det fri, og du føler dig mere rask og veltilpas end de fleste. Her – i Jyllands Hjerte - har du alle muligheder for at komme ud. Landskabet, som istiden så generøst efterlod sig, er unikt og dramatisk. Med tunnel- og smeltevandsdale, bakkede randmoræner og meget andet godt. Det har givet os Danmarks bedste terræn til alt det, du gerne vil gøre og opleve ude i naturen. Og uanset, om du vil vandre, slentre, cykle eller ligge på en bakke og se på skyer, så deler vi gerne vores natur med dig.



Tre dage, tre vandreture i The Heart of Jutland
Vi skal ud. Ud og gå en tur. Og her har du tre steder, hvor du kommer ud til store naturoplevelser.
Alle med ruter og indhold, der passer til en god halvdagstur i det fri. Tank op hjemmefra. Smør en madpakke. Hæld kakao på termokanden. Eller noget koldt på de varme dage. Kom på sporet af anden verdenskrig på Randbøl Hede. Oplev Munkebjergskoven. Eller start på toppen af Syd- og Sønderjyllands højeste punkt, Skamlingsbanken, og nyd vandreturene ned mod kysten. På alle ruter får du både tid og plads til at fordybe dig i stedernes særligheder.
Husk: Det varierede landskab er også en gastronomisk perle. Så besøg en gårdbutik på vejen hjem. Eller find en restaurant, som dyrker og bruger de lokale råvarer. Så oplever du ikke bare årstiden i naturen. Du nyder den også på din tallerken om aftenen.
Opdag Billunds små perler – tre ruter i Billund og omegn
Billund og omegn gemmer på meget mere, end man lige tror.
Små steder, rolige landskaber og oplevelser, der gør indtryk. Vi kalder dem Billunds små perler – og har samlet dem som perler på en snor i tre overskuelige ruter, der gør det nemt for dig at opdage de oplevelser, du ellers let ville køre forbi.


Naturoplevelser i området
Udvalgte oplevelser hvor du også kan nyde naturen!
Andre oplevelser hvor du kan nyde naturen
Området omkring Fredericia, Billund, Kolding og Vejle rummer mange naturoplevelser
Her har vi fundet dem frem som vi tænker du ikke må gå glip af

Fiskeri i Kolding

Geografisk Have i Kolding
Tag på grøn opdagelse i Koldings botaniske oase

Hundeskove i Kolding

Lystfiskeri i Billund og Omegn

Marielundssøen/skoven - Smuk skov i Kolding Midtby
Tag på opdagelse i Koldings bynære skov! Du kan i skoven opleve det rige dyreliv, de smukke træer samt den fortryllende flotte sø, Marielundsøen.

Naturområder med gode vandreture i Vejle
Stier, udsigtstårne og bådudlejning giver dig let adgang til Vejles fjordlandskaber, søer, vådområder, skove, plantager, dybe dale, unikke egekrat og hedeområder. 12 forslag til naturområder hjælper dig godt på vej, men der er naturligvis mange flere.

Naturoplevelser i Vejle
Vejles natur har alt til outdoor-entusiasten. Vejle ligger i en bid af Danmarks smukkeste og mest kontrastfyldte natur. Langs Vejle Fjord maler bøgeskove skråningerne grønne. Grejsdalen og Vejle Ådal slynger sig gennem landskabet. Fårup Sø og Rørbæk Sø ligger idyllisk i bakket terræn. Og tværs gennem det hele løber Hærvejen – fra Gudenåens og Skjern Å’s udspring ved Tinnet Krat til plantagerne og det åbne landskab med klitter ved Randbøl Hede.

Noret - naturområde i Hejlsminde - tæt på Christiansfeld
Oplev den smukke natur i Noret, et roligt naturområde i Hejlsminde tæt på Christiansfeld. Perfekt til vandreture og naturoplevelser i fredfyldte omgivelser.

Rækkebjerge - Gå en tur på de smukke bjerge i Billund
Oplev Rækkebjerge – en 2 km lang sandryg nær Billund. Gå gennem lyngklædte bakker og nyd den unikke natur. Offentlig adgang fra Sdr. Egegårdsvej.

Sankerute på Trelde Næs
Tag på sanketur og saml naturens råvarer i de naturskønne omgivelser på Trelde Næs. Blandt Trelde Næs' rige planteliv finder du mange spiselige planter.

Strande i Kolding

Strandstens- og fossiljagt ved Lillebælt
Tag på strandstens- og fossiljagt langs Lillebælts kyster og find en lille bid af fortiden, som du kan tage med hjem. En sjov aktivitet for store og små.

Vandrefoldere i Vejle og omegn
Vejles smukke natur er let tilgængelig. Overalt finder du afmærkede vandrestier, fra den korte gåtur på få kilometer til den lange vandretur af flere dages varighed. En stribe vandrefoldere hjælper dig godt på vej. En del fås også i en trykt version hos VisitVejle.

Vandreruten Næsset Rundt
Trelde Næs er stort, fredet område med fantastisk natur. På ruten den certificerede kvalitetssti Næsset Rundt oplever du et varierende plante- og dyreliv.

Vandrestier ved Rands Fjord
Tag på vandretur ved Rands Fjord, og oplev det naturskønne områdes rige fugle- og dyreliv. Måske spotter de havørne, som yngler i området?











